Lektion 7: Registrering i søgemaskiner

Hvordan sikrer man en ordentlig registrering i søgemaskinerne? Og er det overhovedet nødvendigt? Denne lektion guider dig uden om faldgrupperne.

Hvis du har gennemført de foregående lektioner i denne tutorial, er du nu klar til at registrere din hjemmeside i søgemaskinerne.
Inden du tilmelder din hjemmeside, bør du lige tjekke, at den ikke allerede er optaget i den enkelte søgemaskine. Hvis den allerede er optaget, er der naturligvis ingen grund til at registrere den igen, og du risikerer også bare, at søgemaskinerne opfatter det som spam.
Hvis din hjemmeside ikke er optaget i søgemaskinen i forvejen, kan du roligt registrere den. Typisk skal man kun skrive hjemmesidens url, så klarer søgemaskinen resten. Men følg hver enkelt søgemaskines registreringsvejledning.

Undgå automatiske tilmeldingsprogrammer

Du har sikkert hørt om forskellige tjenester, der tilbyder automatisk at tilmelde din hjemmeside til mange søgemaskiner på én gang, således at du slipper for besværet. Undgå for alt i verden disse automatiske tilmeldingsprogrammer. Hvis du benytter disse programmer, forringer du dine chancer for gode placeringer i søgemaskinerne, og du har ingen kontrol med, hvor og hvordan din hjemmeside bliver tilmeldt.

De vigtigste søgemaskiner

Koncentrer dig om de største søgemaskiner. Der findes tusinder af små søgemaskiner, men de sender stort set ingen trafik videre. Google.com er klart den største søgemaskine, men Altavista giver også en del besøgende.

Drop registrering i søgemaskiner

Der er også dem, der mener, at man helt skal lade være med at registrere sin hjemmeside i søgemaskinerne. I stedet skal man bare vente på, at søgemaskinerne indekserer hjemmesiden af sig selv. Søgemaskinernes robotter "crawler" løbende igennem internettets hjemmesider, og de når også til din hjemmeside. Nogle mener, at dette giver en bedre registrering.

Tilføjet af Simon Glue den 03-01-2004 - Hits: 3136
Nyhedsbrev

Artikler og tips til webmastere på e-mail:
 
Tilmeld   Afmeld
Nu 9822 modtagere.

Hjemmesider Login

Brugernavn:


Password:



Opret hjemmeside


Annoncering | Information | Presse | Kontakt os | RSS | © HEPHEY 2002 - 2007

Lektion 7: Registrering i søgemaskiner
Her er du  :   Søgemaskineoptimering   >  Tutorial   >  Lektion 7: Registrering i søgemaskiner