Justeringslag i Photoshop
Photoshop justeringslag, også kaldet adjustment layers i den engelske version, bruges til at tilføje justeringer der ikke direkte ligger sig på billedet, men som et ekstra lag du vil kunne ændre senere.
Muligheder med photoshop justeringslag
Når du normalt benytter justeringer i photoshop såsom kurver, farve balance mm. Påføres disse direkte på billedet. Altså vil justeringen gå ind og direkte påvirke de pixels der ligger i billedet ved at fjerne nogle. Med
photoshop justeringslag har du nu muligheden for at påføre disse uden pixeltab i dine billeder.
Det gøres ved at bringe din lagpalette frem og klikke på den lille sort/hvide cirkel i bunden af din palette. Her finder du alle de photoshop justeringslag der er, og kan frit vælge.
Benyt justeringslag på kun et lille område
Hvis man kun ønsker at den pågældende justering skal gælde for et lille område af det billede man sidder og arbejder med kan man afmaske området.
I det du opretter et justeringslag i photoshop vil der automatisk blive påhæftet en maske til justeringslaget. Hvis denne markeres kan du nu med en sort farve afmaske det område du ikke ønsker, skal have effekt af det pågældende justeringslag. Kommer du til at afmaske for meget, kan du skifte farven om til en hvid farve og derefter tilføje område igen.
På den måde ødelægger du aldrig dit oprindelige billede og kan altid hive dit justeringslag i photoshop ned i skraldespanden, hvorved dit billede vil være som originalen.
Påhæfte photoshop justeringslaget til kun et enkelt lag
Som standard vil photoshop benytte det pågældende justeringslag på alle understående lag. Det kan til tider være meget upraktisk, hvorfor man her så kan nøjes med at påhæfte dit justeringslag til et enkelt lag i photoshop.
Det gøres ved at oprette dit justeringslag som beskrevet ovenfor, hvorefter der højreklikkes på dette i din lag palette.
Her for du muligheden for at vælge at oprette en udsnitsmaske. Dit lag får nu en knækpil i venstre side som betyder at dit justeringslag kun påvirker laget lige under.
Det er vigtigt at bemærke at photoshop justeringslag først er kommet med i deres CS pakker, og derfor ikke er at finde i versioner tidligere.
| Tilføjet af Simon Glue den 17-09-2007 - Hits: 1880 |
   |