Brugervenlighed giver bedre konverteringsraterEnkle tips til hvordan du effektivt kan forbedre din hjemmesides brugervenlighed og derigennem opnå bedre konverteringsrater. Dermed kan du få større udbytte af dit site, og tjene flere penge. Lyt til denne artikel (højreklik og vælg "Gem som").Uanset om du arbejder med søgemaskineoptimering eller ej, så er det en rigtig god idé at have fokus på din hjemmesides konverteringsrater. Klik på linket "Lyt til denne artikel" og hør hvorfor. Dér kan du også høre hvordan du kan optimere din online markedsføring (faktisk alle former for kampagner) og derigennem opnå bedre konverteringsrater. I denne artikel vil jeg fortælle hvordan du kan optimere din hjemmesides brugervenlighed, således at dine konverteringsrater forbedres yderligere. Måske skal vi lige starte med at slå fast hvad konverteringsrater er. Uanset hvad dit website handler om, så har det helt sikkert et formål. Det kan eksempelvis være at sælge et produkt, skaffe tilmeldinger til dit nyhedsbrev, eller få folk til at udfylde en formular, så du kan kontakte dem med et godt tilbud. Du vil altså have brugerne til at udføre en eller anden bestemt handling. Konverteringsraten er et udtryk for stor en del af dine brugere der udføre denne handling. Det gælder altså om at have så gode konverteringsrater som muligt, og det kan opnås ved at forbedre sidens brugervenlighed. Men lad os komme til sagen og se hvad du helt konkret kan gøre. Sådan forbedrer du hjemmesidens brugervenlighedDer er forskellige ting du kan gøre for at øge hjemmesidens brugervenlighed. Først og fremmest er det vigtigt at have nogle tillokkende links, der tilskynder folk til handling. Det er naturligvis afgørende at det er klart hvad brugerne får ud af at klikke sig videre igennem dit website. Links med anker-tekster som "klik her" fortæller intet om hvad brugeren finder på den side han klikker sig ind på.Derudover skal du være klar over at folk ikke bare kigger hele din hjemmeside igennem for din skyld. De skal have et incitament til at udføre de handlinger, som du vil have dem til. Afhængigt af hvilken type site du driver, er der forskellige måder at tilbyde dette incitament. Hvis du driver en netbutik kunne rabatter på ordrer i en bestemt periode, gratis levering, konkurrencer eller gratis foldere om produktet være mulige incitamenter til at brugerne ville udføre den ønskede handling. Du kunne også lave et afsnit med mest populære varer. Hvis din hjemmeside tilbyder indhold (f.eks. lige vi gør her på HEPHEY Webmaster) kan du eksperimentere med f.eks. at tilbyde gratis download af særligt indhold, hvis folk til gengæld tilmelder sig dit nyhedsbrev (eller hvad du nu vil have dem til). Du kan også lave konkurrencer som nævnt ovenfor. Det er min erfaring, at det er væsentligt nemmere at få folk til at tilmelde sig et eller andet, hvis de samtidig deltager i en konkurrence. Og hvis du laver en konkurrence, så tilmeld dit link til de forskellige konkurrencesider - det giver endnu flere besøgende, som samtidig er interesserede i din konkurrence. Men det er jo altså ikke nok at tilbyde de rette incitamenter, som kan få brugerne til at handle. Det er også vigtigt at det er helt klart for brugerne, hvad de skal gøre og hvordan de skal gøre det. De skal altså nemt kunne finde frem til de ting, som du gerne vil have dem til at finde, og det er her brugervenlighed kommer ind i billedet. For at finde mulige indsatsområder kan du spørge dig selv om følgende:
|
Nyhedsbrev
Artikler og tips til webmastere på e-mail:
Nu 9819 modtagere.
Hjemmesider Login
|