Nethandel, er det sikkert?
Flere og flere bruger i dag nethandel, men tør du? Ved du egentlig hvilke sikkerheder du skal kigge efter når du bruger dankortet online?
Når man handler på nettet er det slet ikke så usikkert som mange tror det er. Det eneste det kræver, er en smule viden samt sin sunde fornuft.
For jeg vil ikke love at dit dankort ikke kan misbruges ved nethandel, men det kan det også sagtens hvis du hæver i en dankort terminal eller handler i den lokale døgner. Sikkerheden begge steder er utrolig sikker, og der er i dag ikke meget forskel på hvilket der er mest sikker.
SSL forbindelse hvad er det?
Nethandel er smart hurtigt og nemt, men også sikkert hvis man handler de rigtige steder.
Har du fundet dine varer, og ligger de i kurven kan du trykke på ”gå til kassen”.
Her skal du så altid sørge for at det er en sikker forbindelse det kører over når du indtaster dankort oplysninger. Det tester du ved at tjekke efter et lille gul hængelås nede i bunden af din browser, det er en så kaldt SSL forbindelse hvilket gør at dine dataer bliver krypteret så de ikke kan ses hvis det skulle ske de blev opsnappet.
Husk altid på at det ikke er selve hjemmesiden du handler på der passer på dine oplysninger og sender dem rundt. Det er en betalings gateway som ofte ejes af et firma der lever af at lave disse dankorts transaktioner. De mest kendte er DIBS, men også freepay som ejes af de velkendte Dating.dk står bag mange daglige transaktioner.
Udover gatewayen passer på dine data fra butikken, så skal de også sendes et sted hen, det er her PBS tager imod dem og behandler dem. Jeg vil ikke gå nærmere ind i de tekniske detaljer og hvordan det fungere.
Men det er også vigtigt at huske på at en butik rent faktisk skal godkendes for at kunne bruge dankort på sin hjemmeside.
PBS tillader kun hjemmesider som er sikre nok. Så på den måde er du også sikret.
Men er det nu nok at være sikret mod sine dankortoplysninger, hvad nu hvis butikken ikke sender sine varer? Eller det er noget skrammel man får tilsendt som slet ikke passer til den beskrivelse der stod på hjemmesiden?.
E-mærket og nethandel
For det første vil jeg gøre opmærksom på man altid ved nethandel eller postordrer har 14 dages returret. Du kan altid sende varen tilbage til butikken hvis den ikke oplevede de krav der stod på hjemmesiden, eller hvis den er defekt.
Men så står du med fragten, og er det en større vare der er købt over nethandel står du med en stor fragt som ingen dækker.
Dog er du ikke helt fortabt, Staten samt en masse andre foreninger har lavet et såkaldt E-mærke som er et kvalitetsmærke på nettet.
E-mærket viser at din butik lever op til standarden, giver god service, er sikker og ikke mindst pålidelig.
Jeg ejer min egen nethandel
Er du en ejer af et nethandel sted, så kan du med stor fordel få skaffet dig et E-mærke, det koster penge, men i det lange løb kan det give mange flere kunder. Og så er pengene i princippet givet godt ud.
Derudover skal man også altid huske at oplyse CVR adresse, også gerne antal ansatte og lign så køber har mulighed for at have en indsigt i hvem firmaet bag er.
Sørg også for at få et godt ry, et dårligt ry skader, der findes mange fora, debatter, hjemmesider som hænger dårlige nethandel steder ud, og de er nemme at finde frem til på google.
Hvis køber for øjnene op for at du har snydt eller nægtet at tage en vare retur, mister man hurtig kunder. Derfor kan det i nogle tilfælde være smart at tage en vare retur selvom der måske er tvivl om køber har smadret den selv. Hvis det drejer sig om mindre beløb vil jeg næsten vove at sige: køber har altid ret.
| Tilføjet af Martin Tygsen den 10-05-2005 - Hits: 3499 |
   |