E-mail programmer

Står du og skal vælge mellem flere forskellige e-mail programmer, men har svært ved at gennemskue fordele og ulemper ved de forskellige, så læs artiklen igennem og få et bedre overblik over blandt andet Thunderbird.

Hvad bruges E-mail programmer til?

Er du ved at være træt af din webmail hvor du skal logge på og rode rundt online, så kan du med fordel benytte e-mail programmer. Her kan du opsætte programmet til at hente dine e-mails ned lokalt så de ligger på din computer, herefter vil du også kunne tilgå dem selvom du ikke er online.

For at dette er muligt kræver det at din udbyder understøtter noget man kalder POP3, hvis du har eget domæne navn og webhotel vil der sandsynligvis være understøttelse af pop3, det samme ved større gratis webmails. Men mange små udbydere tilbyder kun webmail og så kan man ikke benytte sig af e-mail programmer.

Jeg har kigget nærmere på 3 e-mail programmer.

Outlook Ekspres

Programmet følger med Windows helt uden du selv lægger mærke til det, man skal selv fravælge det under installationen af Windows, hvilket de færreste får gjort.
Programmet er nemt at finde rundt i og har kun de mest nødvendige funktioner.

Første gang man åbner programmet vil der komme en guide frem, hvor du opretter din bruger, her vil du skulle bruge nogle oplysninger du har fået med dengang du fik din mail.

Når det er oprettet har du allerede sat programmet op, og tilbage er der bare at trykke på modtag/send knappen og så vil dine mails fra din webmail vælte ind.

Ulempen ved Outlook ekspresse er at den bruger windows messenger, som ikke er det samme som MSN messenger som mange bruger i dag. Den vil automatisk med programmet åbne windows messenger og forsøge at importere de navne man har på den liste ind som adresse kartotek. Denne funktion kan dog slås fra under indstillinger.

Outlook

Outlook er storebror til det gratis outlook ekspres, og følger som regel med de forskellige office pakker. Det nyeste på markedet i skrivende stund er Outlook 2003.

Outlook er langt mere end hvad vi normalt betegner som e-mail programmer, for programmet indeholder kalender med utallige funktioner, journal, planlægnings moduler og meget mere.
For mange brugere er dette alt alt for meget, og man bliver hurtig forvirret af de mange ting i programmet hvis man ikke har den store forstand på it.

Programmet er også tungt og kræver mange system ressourcer, men et rigtig godt valg til firmaer der ønsker at kunne holde styr på medarbejdere mm. Eller til brugeren der ønsker lidt mere end bare et e-mail program.

Thunderbird

Thunderbird er et nyere e-mail program, og udviklet af de succesfulde Mozilla, som også har udviklet browseren Firefox.
Thunderbird ligger blandt de bedste e-mail programmer, og har nogenlunde de samme funktioner som Outlook ekspres.
Forskellen mellem dem er dog stor, da du har mulighed for at hente ekstensions til thunderbird der gør at du kan få præcis de funktioner du lige mangler. En ekstension er et lille plugin som er udviklet ved siden af selve programmet og er utrolig let at installere i programmet.

Udover at du kan hente nye ekstensions kan du også hente themes som ændrer det visuelle i thunderbird, så hvis du bliver træt af udseendet henter du bare et nyt theme og med det samme ser det hele anderledes og fornyet ud.

Thunderbird er helt gratis og kan hentes på Mozillas hjemmeside.



Tilføjet af Martin Tygsen den 29-03-2005 - Hits: 5606
Nyhedsbrev

Artikler og tips til webmastere på e-mail:
 
Tilmeld   Afmeld
Nu 9508 modtagere.

Hjemmesider Login

Brugernavn:


Password:



Opret hjemmeside


Annoncering | Information | Presse | Kontakt os | RSS | © HEPHEY 2002 - 2007

E-mail programmer
Her er du  :   Programmer   >  E-mail programmer